Om NFF

Visionen

Festivalen afholdes på Livø i Vesthimmerland og trækker på områdets smukke natur og stærke musikalske traditioner, men ønsker at være en platform for nytænkning og udvikling af musikken, koncertformaterne, publikum og formidlingen af dansk og nordisk folkemusik.

Udgangspunktet er vores autentiske kulturarv i ny nordisk indpakning, der matcher, inddrager og vækker nysgerrighed – og rammer behovet for ny selvforståelse og fællesskab hos et nutidigt – og voksende – publikum.

Vi har en 10 års plan om at blive reference festival – lokalt, nationalt og i Norden. I denne plan indgår der  forskellige udviklingsspor.

  • Vi vil anerkendes som en bæredygtig festival
  • Vi vil udvikle en publikumsprofil der involverer i forhold til bæredygtighed
  • Vi vil integrere flere kunstformer fra den nordiske tradition som dans, design, litteratur
  • Vi vil udvikle en ungeprofil udviklet af unge til unge
  • Vi vil være en attraktiv platform for erhvervsprodukter, der relaterer sig til Nordisk tradition

I festivalens første år startede den småt pga. sikkerhed i forbindelse med Covid-19 startede vi ud som en lille intim festival med fokus på nærhed og kvalitet.
Over de kommende 5 år er ambitionen at udvikle festivalen til en fuldt udbygget begivenhed med respekt for genren og de fantastiske rammer.

Musikprofilen

Festivalen præsenterer den grænsesøgende og udviklende del af den nordiske folkemusik og åbner på samme tid genren op for et nyt publikum, der ikke kender koderne og traditionerne fra genren i forvejen. Målet er at blive opfattet som et moderne og aktuelt folkemusikevent.

Foreningen: Festivalen drives og udvikles af en nystiftet forening, der har som sit ideelle formål at generere aktiviteter og midler til støtte af ny nordisk folkemusik.

Bestyrelsen
  • Kristian Dalgaard Nielsen, formand i NFF – leder af Kulturskolen Vesthimmerland
  • Lykke Søndergaard Kristensen, faglig projektleder i Genklang, violinist (folkemusik),
    komponist og underviser
  • Jens Ole Hvid Amstrup, musik og udviklingschef i det Musiske Hus I Frederikshavn
  • Lisbeth Jagd, leder af Musikhuset ALFA i Aars
  • Ale Carr, musiker og komponist i Dreamers’ Circus
  • Laia Canals Kverneland, Leder af Genreorganisationen Tempi
  • Signe Wang Carlsen, Afdelingsleder & musikskolelærer ved Hjørring Musiske Skole

 

Code Of Conduct

Nordic Folk Festival er en forening hvor – vi samler musikere, gæster og frivillige omkring nordisk folkemusik, fællesskabet og en mindeværdig oplevelse.

Det betyder noget, at vi som medarbejdere og frivillige kender vores opgaver, føler os trygge og at vi hjælper hinanden, så vi på bedste måde kan tage imod gæster og musikere – og få dem til at føle sig velkomne på Nordic Folk Festival.

Vi skal alle – både ansatte, frivillige, samarbejdspartnere og gæster – deltage aktivt i at skabe rammer for god trivsel i et sikkert og sundt miljø uden krænkende adfærd. Det skal være rart at være på festivalen. Der skal være plads til alle – uanset alder, køn, tro eller etnicitet.

Vi er ærlige og klart kommunikerende overfor hinanden – vi er imødekommende og nysgerrige på hinanden og hinandens opgaver og ansvarsområder. Vi har en ligeværdig og respektfuld omgangsform, hvor vi lytter til hinanden og inddrager hinandens perspektiver.

Vi tolererer ikke transfobi, homofobi, racisme, diskrimination, sexisme og kropsudskamning.

Vi accepterer ikke ord og handlinger, der er krænkende. Det er vigtigt, vi alle er bevidste om, at position, relation og kontekst har betydning for modtagelsen af handlinger og ord.

Bestyrelsen har et særligt ansvar for at opretholde en god omgangstone og sikre et arbejdsmiljø, hvor ingen føler sig krænket, hvor alles grænser respekteres, og hvor der er plads til at sige fra.  

Hvis din grænse er overtrådt, er det et problem – også selvom det ikke har været intentionen fra den, der har gjort det. Oplever du at blive krænket – eller at andre bliver krænket – har du flere handlemuligheder. 

HVIS DU ER FRIVILLIG: Gå til din leder (eller din leders leder, hvis det er din egen leder, der er problemet).

HVIS DU ER GÆST: Kontakt personalet, der er til stede ved arrangementet. Så vil de hjælpe dig med at håndtere situationen.

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for fysisk og psykisk vold, mobning eller anden chikanerende adfærd. Det kan fx være: 

  • Uønskede berøringer 
  • Seksuelle tilnærmelser eller trusler herom 
  • Fysiske overgreb eller trusler herom  
  • Krænkende skriftlige meddelelser, sms’er, billeder og videoer, herunder på sociale medier 
  • Krænkende samtaler ansigt til ansigt, telefonsamtaler og digitale samtaler, herunder Teams o.l. 
  • Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver  
  • At blive råbt ad eller latterliggjort  
  • Nedvurdering af dit job, din arbejdsindsats eller dine kompetencer  
  • Nedvurdering af dit køn 

Kristian Dalgaard Nielsen, Formand, Nordic Folk Festival 2023

Partnere
Sponsorer
FAQ
Praktisk
Kontakt