Pressemeddelse 9. okt. 2026

Nordic Folk Festival slutter

 “Det er altid med en god portion tristhed i hjertet, at man lukker ned for idéer og projekter, som man elsker. Sådan er det også med denne festival, der har været afholdt fem gange på dejlige lokationer i Vesthimmerland. Men publikumsgrundlaget er der ikke – og det må man have respekt for.” 

Jens Ole Amstrup, forperson 

“Vi har som samlet bestyrelse taget den tunge beslutning. Selvom arbejdet med folkemusikken gennem festivalen har skabt mulighed for at skabe stor publikumstilfredshed og musikudvikling i et lokalområde, er det ikke bæredygtigt at fortsætte.” 

Lykke Kristensen, bestyrelsesmedlem 

Hvad har festivalen skabt? 

Efter fem festivaler er NFF nået frem til det evalueringsår, som vi besluttede i 2020, da festivalen blev en realitet under GENKLANG. 

Vi er stolte over at have taget ansvar for en kulturarv, forny musikoplevelsen og tiltrække musikere og artister, der har leveret stærke koncerter og værdifulde møder med unge på festivalen. 

Vi har rejst omkring kr. 2.5 mio., der er brugt i lokalområdet og til honorar til de musikere og aktører, der har deltaget på festivalen. 

Vi har skabt en kulturbegivenhed i Vesthimmerland/ Nordjylland på to destinationer: Livø og Vitskøl Kloster 

Vi har skabt samarbejde mellem flere aktører i Nordjylland og nationalt: Hjørring Kulturskole, Kulturskolen Vesthimmerland, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Maskinhallen Frederikshavn, TEMPI, o.a. 

Festivalerne har indeholdt: 

– et musikprogram med høj kvalitet (150 musikere og artister har spillet på festivalen) 

– et format for unge musikere: Masterclass – hvor over 100 unge har deltaget 

– et festivalformat, hvor publikum har deltaget aktivt i et fællesskab om sang, dans, mad og musik 

– nye lyttere, til en genre, de ikke kendte i forvejen 

Alligevel konstaterer vi, at vores samlede målsætninger ikke er nået. Vi har ikke formået, at skabe en festival, med en større grad af bæredygtighed. 

Dette gælder især på publikum og antal solgte billetter. De første år, hvor vi byggede op, var positive – og publikumsanlyser viste, at over 30% var førstegangskøbere til en festival med folkemusik. Men maks antal billetter nåede aldrig over 300 solgte billetter. Og i de efterfølgende år, er billetsalget faldet. 

Og det handler også om bæredygtighed i arbejdet med at skabe en festival. Belastningen af de få mennesker, der har haft både det kunstneriske, udviklingsmæssige og praktiske/afviklingsmæssige ansvar har været for stort. 

På vegne af bestyrelsen: 

Lykke S. Kristensen, Kulturskolen Vesthimmerland
Anne Rom Aaen, Vesthimmerlands Musikhus ALFA
Signe Wang Carlsen, Hjørring Kulturskole
Jens Ole Amstrup, Maskinhallen i Frederikshavn
Laia Canals, TEMPI
Ale Carr, Dreamers’Circus